Urenlighed hos katte er et af de mest almindelige adfærdsproblemer, som katteejere henvender sig til adfærdsbehandlere om. Samme adfærdsproblem er også en af de hyppigste årsager til, at katte bliver indleveret på internater eller bliver aflivet.

Katten er et meget renligt dyr, og af den årsag foretrækker mange mennesker katten som kæledyr. Den er let at have, og den kræver ikke så meget som f.eks. en hund gør. Men katte har også deres basale behov (læs evt. tidligere artikel herom), og de er nogle sensitive væsner.

Som katteejer skal man altid reagere, hvis katten pludselig bliver urenlig. Og lad os slå fast en gang for alle, at katte afsætter hverken urin eller fæces uhensigtsmæssige steder for at provokere eller dominere! En kat der bliver urenlig, viser ejeren at noget er galt!

Først skal man konsultere sin dyrlæge, så det kan be-eller afkræftes, at urenligheden skyldes sygdom. Det er ikke unormalt, at katte får urinvejsproblemer. Hvis en kat går i længere tid med et ubehandlet sygdomsrelateret urinvejsproblem, kan katten udvikle et kronisk adfærdsproblem, der kan være svært at fjerne efter endt behandling.

Hvis katten findes sund og rask rent fysisk, bør man konsultere en adfærdskyndig, som sammen med ejeren skal finde frem til årsagen til den uhensigtsmæssige adfærd. Det kan være en udfordring at finde frem til motivationen bag adfærden, så den rigtige diagnose stilles, og den korrekte behandling sættes i gang. Jo kortere tid problemet har stået på, desto bedre er prognosen.

Det er normalt for katte at urinmarkere på lodrette flader. En kat i trivsel vil urinmarkere udendørs for at afmærke sit territorium. Indendørs markerer katten ved at gnide sin krop op af inventaret og personer, så den afsætter duft-signal-stoffer (feromoner), som beroliger katten. Hvæsning af kløer er ud over soignering også en markering.

Katte der afmærker med urin eller fæces indendørs, viser katteejeren, at den ikke er i trivsel. Adfærden opstår ofte pga. stress, angst eller hvis der er flere katte i hjemmet, og der er uro i flokken. Uroen i flokken kan opstå pga. manglende ressourcer i form af mad-og drikke skåle, kattebakker og hvilepladser. Men problemer i flokken kan også opstå pga. manglende kemi og en sammenføring ikke er lykkedes. Katte er ikke flokdyr, så det er ikke alle katte, der kan tilvænnes at være en del af flokken.

Følgende kan også være mulige faktorer (triggere) til urenlighed hos katte;

Ændringer i dagligdagen, f.eks. ejer starter nye arbejdstider, får ny kæreste, får baby o. lign.
Nye møbler. Flytning. Stress af gæster. Fremmede katte udenfor. Manglende/dårlig kattebakke-hygiejne. Ny kat/hund i hjemmet. For mange katte i hjemmet. Manglende neutralisering…..
Listen kan fortsætte og blive lang.

Katte er sensitive væsner, som helst vil have tingene er, som de plejer at være.

Skal man flytte, have baby eller måske en hundehvalp, så er det en god ide, at man rådfører sig med en adfærdskyndig, så alle og specielt katten kan hjælpes godt igennem forandringerne.

Katte der urinmarkerer skal neutraliseres (kastreres/steriliseres), da dette ofte kan løse problemet. Hos hankatte mindskes problemet i 90 % af tilfældene. Hunkatte markerer også, og det tiltager ved løbetid. I det hele taget rådes det til at katte, der ikke indgår i avl, neutraliseres for at mindske de mange uønskede killinger.

Er sygdom udelukket af en dyrlæge, er den miljømæssige del af kattens behov en vigtig del af behandlingen. Katte har brug for hvilepladser i højden, så den kan regulere sit stressniveau.

Sørg for et roligt miljø med nok ressourcer til katten/e, herunder hvilepladser, mad-og vandskåle og kattebakker mm. Tag højde for flere katte i hjemmet (se artiklen om kattens basale behov).

Hvis det er fremmede katte udenfor, som er triggeren, så afskærm udsyn for katten.

Sørg for rigeligt med bakker afhængig af antal af katte i hjemmet. Rengør bakkerne flere gange dagligt, og vask dem efter behov og min. en gang om ugen. Vask bakkerne i neutralt rengøringsmiddel. Katte har ofte præference for det fine kattegrus, tænk på hvor glade katte er for sandkasser. Sørg for rigeligt med grus i kassen, så katten kan skrabe og dække sine efterladenskaber til.

Er det få steder, at katten markerer, kan man forsøge at lægge sølvpapir de udsatte steder. Katte bryder sig ikke om at røre sølvpapiret. Man skal dog være opmærksom på, at katten i nogle tilfælde vil finde nye steder at markere.

Katten kan opmuntres til at markere indendørs på anden vis vha. kradsebræt, som placeres på de udsatte steder. Ved brug af feromoner (Feliway) kan katten opmuntres til at ansigtsmarkere. Til dette formål bruges Feliway spray på de steder katten har urinmarkeret. Feliway diffuser kan med fordel opsættes i rummet.

Urinmarkering kan mindskes hos nogle inde-katte, hvis de får adgang til udendørsarealer.

Markering er en normal adfærd for katte, men hvis at denne adfærd bliver uhensigtsmæssig for ejer, hvilket den ofte er, hvis katten markerer indenfor, bør ejer konsultere sin dyrlæge og en adfærdskyndig, så der kan blive sat behandling/adfærdsmodificering i gang hurtigst muligt.

Jo længere tid katten har adfærdsproblemet, desto længere tid tager det at løse det, og tidshorisonten kan gøre det svært at løse.

I værste tilfælde kan det koste katten livet.